Martin Bigums byggemareridt på Frederiksberg: »Det er værre end Brøndby Strand«

Kunstmaler Martin Bigum får røde knopper af de grå betonklodser. De står i blokke langs Platanvej, der også huser Frederiksberg Allé metrostation. »Det er værre end Brøndby Strand,« siger Martin Bigum om gaden. Den »grusomme« Platanvej er ifølge kunstmaleren et skræmmeeksempel på det værst tænkelige udfald for Frederiksberg Kommune. »Når man bygger ureflekteret og ikke følger den rytme, som er herude, så sænker du – som et skib – en bys charme.« På Frederiksberg er det kommunalplanen, der sætter rammerne for byudviklingen. Den bliver vedtaget hvert fjerde år, og den nye udgave er netop blevet vedtaget af en enig kommunalbestyrelse på Frederiksberg. Af Kommuneplanen 2025 fremgår det: »Nye boliger skal give noget tilbage til byen ved at understøtte den blandede by og byens bæredygtighed og arkitektoniske kvaliteter,« står der. Det mener Martin Bigum ikke altid har været tilfældet indtil nu. Men han synes omvendt, at der er meget at værne om. Frederiksberg minder om Christiania Martin Bigum synes også, at Frederiksberg er noget helt specielt. Han kalder bydelen for »en landsby«, hvor man siger goddag til hinanden og køber ind hos den lokale købmand. Noget tyder på, at man gerne vil holde fast i det. I hvert fald hvis man læser forslaget til Kommuneplanen 2025. For byen skal udbygges med flere boliger, som »mennesker med almindelig indkomst« kan betale. Men. »Nye boliger er således ikke et mål i sig selv, og nye boliger skal målrettes frederiksbergborgere,« fremgår det. Den sætning rummer et dilemma for kunstmaleren. For på den ene side vil Martin Bigum ikke have, at Frederiksberg skal lukke sig om sig selv. På den anden side skal kommunen dog heller ikke bare lukke sluserne op, så den unikke »by i byen« udvaskes. »Frederiksberg er jo lige så unik som Christiania. Vi skal ikke bare åbne op, så de her mærkelige selvstændige tidslommer forsvinder,« siger Martin Bigum. Stablet som skotøjsæsker Martin Bigum kigger på Platanvej med gru i øjnene. Det moderne byggeris første synd er, at det anonymiserer, siger han. »Der er lige så mange verdener, som der er mennesker. Inde i hver af de her lejligheder lever der mennesker med fuldt blus på deres sanseapparat, drømme og følelser,« siger han og fortsætter: »Og jeg forstår ikke, hvorfor man vælger at stable dem som skotøjsæsker.« Selv er han vokset op i et parcelhus i Brøndby Strand. Her stod de grå betonblokke på 16 etager som socialdemokratiske bjerge i baghaven, erindrer han. Han mener, at boligbyggeri af den kaliber giver afsondring, hvor man ikke kommer hinanden ved. Det ønsker han ikke for Frederiksberg. Ødelagt udsigt Nybyggeriets anden synd er, at det bryder med byens harmoni. Ifølge kunstmaleren – der om nogen går op i komposition. Han tager Berlingske med til den grønne Frydendalsvej, hvor villaerne ikke er højere end et par etager. Men noget bryder udsigten. For enden af vejen skyder højhusene fra den nye Carlsberg-by op, der dog ligger i Københavns Kommune. Højhusene har med Martin Bigums ord en »farve som en rusten container«, og de har »kæmpe tarantel-kraner på taget«. Han mener ikke, at de spiller med kompositionen på Frydendalsvej. »Så kan man sige, men Martin, så sidder du her på din privilegerede Frydendalsvej, og åh lille mand, har du så fået ødelagt din udsigt?«, spørger han retorisk. »Ja, det har jeg, fordi det er virkelig, virkelig dårlig arkitektur«, svarer han sig selv. Foregangskommunen Frederiksberg Men kan det ikke tænkes, at noget, som vi finder grimt i dag, kan være smukt om 30 år? »Det er en klassiker i menneskets historie, at alt nyt kan forekomme farligt, og så med tiden kan det blive fuldstændig signifikant for en by,« anerkender Martin Bigum. »Men der er bare det ved det, at i nogle etaper af menneskets historie, så falder det bare ikke godt ud.« Hvis man ikke bygger nyt, så vil priserne unægteligt stige. Hvilken by vil det skabe, hvis man ikke sørger for flere boliger til dem, der har færre penge? »Frederiksberg skal jo ikke bare være en »rig kommune«. Den skal også være åben for alle de studerende. Jeg kommer på mange cafeer, og det er så dejligt at høre spansk, italiensk og amerikansk. De er alle sammen studerende, og det elsker jeg,« siger han. Det har altid været svært for de unge at få en fod indenfor på boligmarkedet, påpeger han og nævner, at flere i hans omgangskreds nu benytter sig af forældrekøb. Frederiksberg skal dog følge med tiden. Og Martin Bigum ser et kompromis mellem nybyggeri og en åben kommune. »Det ville være fedt, hvis Frederiksberg blev en foregangskommune i at holde tingene i en virkelig visionær, æstetisk form.« Han foreslår politikerne at indføre en arkitektur-etisk instans, der kan være »et sidste pitstop med højtkvalificerede blikke«, inden en bygning bliver godtaget. Han melder sig gerne til at være med. Det vil give kunstmaleren tro på nybyggeri igen. https://www.berlingske.dk/metropol/martin-bigums-byggemareridt-paa-frederiksberg-det-er-vaerre-end-broendby